UEFA

Vålerenga Fotball er vært for UEFA Women's Champions League kval-kampe

03.07.2023 14:23

I fredags blev der trukket lod til første runde af kvalifikationen til dette års UEFA Women's Champions League.

Her afvikles i alt fire mini-turneringer med fire hold i hver gruppe. Her mødes holdende først i en semifinale, og derefter en eventuel finale eller kamp om tredjepladsen. Her bliver ét af de fire hold valgt som værtsklub, hvor alle fire kampe spilles.

Til lodtrækningen blev vi parret med skotske Celtic FC, som vi møder i vores semifinalekamp. Vi skal møde enten hviderussiske FC Minsk eller norske Vålerenga Fotball i den efterfølgende kamp.

Der er tidligere i dag blevet afholdt møde imellem klubberne, og her blev det afgjort at det er norske Vålerenga Fotball, som er værtsklub. Klubben spiller deres kampe på Intility Arena i Oslo.

Semifinalekampen mod Celtic FC afvikles 6. september, hvor det næste opgør venter blot tre dage efter.

De fire vindere fra hver deres gruppe går videre til anden runde i kvalifikationen. Der er lodtrækning 15. september.

Der vil blive meldt mere ud løbende, som planlægningen af kampene fastlægges.