Brøndby IF og Freja Abildå forlænger aftalen

17.07.2023 13:05

Brøndby IF og Freja Abildå forlænger parløbet med to år, så aftalen nu løber frem til sommeren 2025.

Freja Abildå fortæller om forlængelsen med barndomsklubben:

- Jeg har efterhånden forlænget med Brøndby IF en del gange og det er lige specielt for mig hver gang. Jeg elsker at være her og tripper lidt for at komme igang, se pigerne og træne frem mod en ny sæson, hvor vi skal spille nogle spændende internationale kampe og jagte guldet herhjemme. Jeg glæder mig til at trække den nye smukke trøje over hovedet og give alt, hvad jeg har for klubben.

Sportschef Claus Jensen fortæller om forlængelsen:

- Vi har forlænget aftalen med to år og det er en forlængelse, som er meget speciel. Freja er opvokset i Brøndby, og har spillet alle sine fodboldår i klubben på nær en afstikker til Spanien i et år. Vi har sagt farvel til et par midtbanespillere i dette vindue, og håber at det er nu Frejas gennembrud kommer.

Freja Abildå vil fra den kommende sæson spille i nummer 7.