Ophævelse af kontrakt med Nicoline Lieber
03.01.2023 10:54
Nicoline Lieber kom i sommer til klubben fra 1. Divisionsklubben B.93, og det blev desværre ikke til det skifte som begge parter håbede. Et skadesplaget efterår har været medvirkende til, at det kun blev til spilminutter i én kamp.
- Vi er i fællesskab blevet enige om, at det er bedst for alle parter, at ophæve min kontrakt. Jeg har desværre været ramt af en del skader, som har varet længere end forventet og har derfor samtidig ikke kunne vedligeholde motivationen og glæden. Der skal lyde et kæmpe tak til alle i og omkring holdet. Tusind tak for en speciel og god oplevelse. Jeg ønsker hele Brøndby-holdet og pigerne held og lykke i den kommende sæson og i fremtiden. Tak for denne gang, fortæller Nicoline Lieber.
Sportschef Claus Jensen fortæller om ophævelsen.
- Det blev desværre kun en halv sæson for Nicoline, hun har været hårdt plaget af skader efter hun kom til klubben og derfor har det været begrænset med spilletid.
Vi ønsker hende alt det bedste og held og lykke med fremtiden.