Sejr i årets sidste udebanekamp

09.12.2023 21:21

Lørdag eftermiddag ventede Kolding IF i årets sidste udebanekamp, og her kunne vi rejse hjem til Vestegnen med tre point efter en 1-0-sejr.

Det var en kamp uden de store chancer, hvor spilovertaget skiftede flere gange.

Efter et kvarters spil modtog Sofie Hornemann bolden på kanten af feltet, og efter en enkelt berøringen fik hun sparket mod mål. Afslutningen ramte en Kolding-forsvarer på vejen og snød dermed hjemmeholdets målmand. Dermed fik Hornemann scoret sit sjette sæsonmål.

Hjemmeholdet pressede mere og mere på i slutningen af kampen, men med en stærk defensiv holdindsats fik vi holdt hjemmeholdet fra chancer, og der blev derfor ikke scoret yderligere.

Med sejren i bagagen er vi fortsat at finde på 1. pladsen i Gjensidige Kvindeligaen. 

Lørdag 16. december kl. 14:00 venter årets sidste kamp, når vi får besøg af FC Thy-Thisted Q.
Billetter til opgøret kan købes her.