Lær spillerne bedre at kende: Natalia Wróbel

I en ny serie på Brondby.com kan du komme tættere på vores dygtige spillere på kvindeholdet.

Denne gang sætter vi fokus på vores landsholdsaktuelle polak Natalia Wróbel. 

Den 20-årige offensivspiller er et af de største talenter på vores Kvindeliga-hold, og hun er sædvanligvis et af de helt sikre kort, når cheftræner Per Nielsen udvælger startopstillingen.

Mange ved, at hun for eksempel er polsk landsholdsspiller. Men vidste du, at hun tidligere har været sit hjemlands bedste udøver i en helt anden sportsgren? Eller at hun i en meget ung alder var nødt til at blive udlejet, fordi hun ikke var gammel nok til at spille i den bedste polske række?

Du har måske selv prøvet det. Du gik i dine ungdomsår til to eller flere forskellige sportsgrene, og i takt med at du blev bedre, steg arbejdsbyrden også. Til sidst var der tilstrækkeligt mange træninger i løbet af en uge, at du blev nødt til at vælge blandt sportsgrenene.

Et svært valg
Det var også tilfældet for Natalia Wróbel for år tilbage. Der var bare lige det ved det, at hun var ekstremt god til begge de sportsgrene, hun dyrkede.

- Jeg startede med at spille fodbold fra omkring otteårsalderen, men inden da havde jeg dyrket skisport i to år. Min storebror kunne både lide fodbold og skisport, så derfor startede jeg også. Da jeg var 12-13 år, var jeg Polens bedste i min aldersgruppe til storslalom.

- Det var en vild periode. Jeg begyndte dagen med skitræning med min bror eller far, og senere på dagen stod den på fodbold - eller omvendt. Det var sådan det var, og det fungerede, selvom det var to forskellige sportsgrene på højt niveau.

"Selvom det regnede, og vejret var forfærdeligt, skulle du stadig bare være oppe på det bjerg for at træne"

- Natalia Wróbel

Dengang var det hverdag for hende at tage skistøvler på, før Fanden fik sine sko på, og til sidst blev træningerne for mange. Wróbel blev nødt til at vælge mellem holdsporten på græs eller solosporten på sne. Valget faldt på førstnævnte, og det fortryder polakken ikke den dag i dag.

- Det var et svært valg, men til sidst vurderede jeg, at der var flere elementer, som pegede mod fodbold. En fodboldkamp varer 90 minutter, mens man i en skikonkurrence kun skal præstere i et til tre minutter, og du træner hele året for at være klar til de tre minutter. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Desuden kunne det nogle gange være meget hårdt at vågne klokken fem og gå til skitræning. Selvom det regnede, og vejret var forfærdeligt, skulle du stadig bare være oppe på det bjerg for at træne - du havde intet valg. Hvor det i fodbold er en holdsport. Der er du ikke alene, du har folk omkring dig.

- Derudover er det også svært at forbinde skolen med skitræninger. 

- Min bror valgte skiene, og jeg valgte fodbolden, og jeg er glad for den beslutning. Selvfølgelig var det svært, for jeg ville elske at stå på ski og spille fodbold, men sådan bliver det ikke. Det er for svært at forbinde to forskellige sportsgrene, og til sidst valgte jeg altså fodbolden, og jeg fortryder ikke mit valg. Jeg er glad og stolt over valget, jeg tog, fordi jeg har mål inden for fodbold, som jeg vil opnå, lyder det fra Natalia Wróbel, som nævner, at hun stadig nyder at tage ture oppe i bjergene for at stå på ski.

En af drengene
Det var ikke bare Natalia og hendes storebror, som dyrkede sport på højt plan i familien. Hendes bedstefar er tidligere professionel fodboldspiller, og hendes søster spiller håndbold. Derfor var det meget nærliggende for hende at gå sportens vej. Hendes far tog hende med ned i den lokale fodboldforening, og der opstod hurtigt en kærlighed til sporten.

- Jeg elskede virkelig dét at være på et hold. Da jeg begyndte, var jeg den eneste pige, så jeg spillede med alle drengene i den lille klub i min hjemby. Det gjorde mig ikke spor, tværtimod var jeg rigtig glad for det. Generelt følte jeg mig så glad, da jeg spillede fodbold. 

(Artiklen fortsætter under billedet)