Stream kvindernes Champions League-kvalifikationskampe på Brøndby TV
05.09.2023 08:30
Tirsdag morgen tog vores kvindehold til Olso, hvor første runde af UEFA Women’s Champions League-kvalifikation skal afvikles mod skotske Celtic FC, der sluttede på en andenplads i den bedste skotske række sidste sæson, blot to point efter Glasgow City.
Hvis kvinderne vinder mod Celtic FC, vil de gå videre til anden runde af kvalifikationen, hvor de allerede om lørdagen 9. september kl. 20:00 skal møde vinderen af kampen mellem Vålerenga Fotball og FC Minsk.
Taberne af de to opgør vil ligeledes mødes lørdag 9. september, hvor der vil være præmiepenge og koefficientpoint på spil. Den kamp vil spilles tidligere på dagen, kl. 14:00.
Skulle vores blågule kvinder vinde begge opgør i Oslo, venter der en sidste runde i kvalifikationen. Den vil blive afviklet med klassisk hjemme og ude opgør, som vil blive spillet 18/19. oktober og 24/25. oktober. Vinderen af det opgør vil være klar til gruppespillet i Champions League.
Stream kampen på Brøndby TV+
Kampen mod Celtic FC i første runde spilles onsdag 6. september kl. 14:00, og du vil kunne streame opgøret med et abonnement på Brøndby TV+, ligesom vi også streamer lørdagskampen.
Husk, at hvis du har sæsonkort eller billetabonnement og har tilknyttet abonnement til Brøndby TV+, vil du således kunne streame opgørene gratis.
Har du ikke adgang til Brøndby+, kan du læse mere i bunden af artiklen.
Viceanfører for vores kvinder, Julie Tavlo, glæder sig til at komme i gang med kvalifikationen til Champions League.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle spille Champions League. Det er sjovest, når man får lov til at møde nogle af de rigtige gode hold, og det er det, man gør i Champions League.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft nogle år, hvor det har været lidt svært for os, så det er dejligt at vi er ved at være der, hvor vi gerne vil være.
Champions League er noget helt specielt for Julie Tavlo, hvor den ekstra opmærksomhed helt sikkert er til at føle på. Drømmen for midtbanespilleren er videre avancement, men det skal opnås ét skridt ad gangen.
- Opmærksomheden er noget helt andet. Vi kan mærke større mængder tilskuere, hvis vi er på hjemmebane selvfølgelig. Og så bliver man bare matchet med nogle bedre modstandere fra de bedste hold rundt omkring i Europa. Når man spiller elitefodbold, vil man selvfølgelig gerne måle sig med de bedste, og det får vi mulighed for, når vi spillere Champions League, fortæller Julie Tavlo.
- Selvfølgelig vil vi gerne videre. Det må være målsætningen i første omgang. Men nu er det jo sådan i fodbold, at det er én kamp ad gangen, så nu må vi lige vinde den første kamp mod Celtic, og så må vi se, hvem vi eventuelt skal møde i anden kamp.
- Men der er ikke nogen af holdene, hvor vi føler, at de ikke er til at tale med. Der er muligheder, fortæller viceanføren.
Cheftræner Per Nielsen er ligeledes glad for igen at skulle ud at spille europæisk fodbold med Brøndby IF, og det bliver bestemt ikke svært for cheftræneren at motivere kvinderne til Champions League.
- Det betyder meget. Det må man ikke undervurderer. At spille europæisk i Brøndby IF, det er et af vores mål hvert eneste år, så det betyder rigtig, rigtig meget for os. At spille mod de bedste hold i Europa er kun med til at gøre os stærkere og bedre, og så det også med til at udvikle os som hold, fortæller Per Nielsen.
- Det største, man kan opnå som klubspiller, det er jo Champions League, så der må de rigtig gerne gøre det godt. De skal helt sikkert nok være topmotiveret, når vi står deroppe i Oslo og bolden ruller.
- Vi har god mulighed for at forberede os på Celtic. Jeg skal have set lidt mere video af dem, end jeg er vant til, og så skal jeg prøve at forberede vores spillere bedst muligt på opgaven, slutter cheftræneren.
Få adgang til Brøndby TV+
Hvis man ikke er sæsonkortholder eller billetabonnent, som automatisk har gratis adgang, men blot ønsker at købe et abonnement til Brøndby TV+, kan man gøre det for kun 49 kr./md.
Køb adgang til Brøndby TV+ her.