
Spansk Pro-træner er ny assistenttræner
27.08.2023 09:19
Brøndby IF og spanske Jessica Rodriguez har indgået en 2-årige aftale, hvor hun skal være assistenttræner for klubbens bedste kvindehold. Hun har taget både UEFA A-licens og Pro-licens i sit hjemland, hvilket er de højeste træneruddannelser.
Jessica Rodriguez kommer til at indgå i trænerteamet med cheftræner Per Nielsen og assistenttræner Lars Olsen.
Hun har tidligere spillet fodbold på højeste hylde, hvor hun bla. har repræsenteret RCD Espanyol i den bedste spanske liga. Her blev hun også udtaget til det spanske landshold. Et skifte til FC Barcelona blev desværre spoleret af en trafikulykke, der betød at hun måtte indstille karrieren kort efter.
Dette fik dog ikke Jessica til at stoppe i fodboldverdenen og hun kastede sig herefter over trænergerningen. CV'et stopper dog ikke med at imponere her, hun har i flere år haft sin daglige gang hos mægtige FC Barcelona, hvor hun har ledet Barcelona-camps i Japan.
Jessica Rodriguez har tidligere været bosat i Danmark, da hun har været assistent- og cheftræner for B.93's bedste kvindehold.
Jessica fortæller om sit skifte til Brøndby IF:
- Jeg har altid drømt om, at jeg en skønne dag skulle være i Brøndby IF. Brøndby IF er en historisk klub, ikke blot i Danmark, men med internationalt omdømme. Klubben har en masse talentfulde spillere, som jeg får mulighed for at videreudvikle med mine kompetencer og erfaring. Jeg ser frem til at arbejde sammen med det nye trænerteam og mit indtryk af dem har været fantastisk. Der er stor fokus på det taktiske aspekt af spillet, hvilket jeg ser frem til at tage del i.
Det er ikke uden ambitioner, at Jessica bliver tilknytter Brøndby IF:
-Jeg drømmer om at vinde Gjensidige Kvindeliga. Men som så mange andre, så har jeg også en klar drøm om, at vinde Champions League en dag. Med hårdt, konsekvent arbejde og en vilje der skinner igennem hver dag, vil man kunne opnå sådanne drømme.
Sportschef Claus Jensen glæder sig over tilføjelsen til et allerede stærkt trænerteam:
- Vi er utrolig glade for at vi kunne lykkedes med at få Jessica tilføjet til vores trænerkabale. Her får vi en ung og nytænkende træner en, som har en helt anden uddannelse fra Spanien end hvad vi er vant til i Danmark. Jeg er sikker på at vi med hendes erfaring og kompetencer kan bygge yderligere på, hvilket jo er det vi stræber efter.
I Jessica får vi samtidig også en nytænkende og anderledes profil til trænerteamet.
Jesscia Rodriguez er en del af trænerteamet til sæsonpremieren mod AaB i dag.