Sejr over Kolding IF

11.09.2022 14:46

Det endte med en 3-2 sejr over Kolding IF på et flot fyldt Bane 2.

Allerede efter et minut kom vi i front på mål af Malou Marcetto.

Gæsterne fik udlignet til 1-1 i det 16. minut, efter en friløber til Laura Faurskov.

I det 31. minut fik Cecilie Buchberg sendt os i front, da hun flot lagde den rundt om Kolding IF keeperen. Vi gik derfor til pause foran 2-1.

Efter 52 minutters spil bragte Natalia Wróbel os foran 3-1, da hun flot lagde den over i det lange hjørne.

Kort efter var vi tæt på at bringe os yderligere i front, men først en stolpe og dernæst en redning på stregen stod i vejen.

Kolding IF fik reduceret til 3-2 efter mål fra Sofie Hornemann.

Der blev ikke scoret yderligere og vi tog derfor sæsonens tredje sejr. Vi indtager derfor anden pladsen i Gjensidige Kvindeligaen.

Næste hjemmekamp er allerede om en uge, når FC Thy-ThistedQ kommer på besøg søndag 18. september.
Kampstart er kl. 15:00 og der kan købes billet på Brondby.com