Brøndby IF skriver kontrakt med Silje Simonsen
20.10.2022 16:34
22-årige Silje Simonsen skiftede i sommers fra B.93 til Brøndby IF. Den unge forsvarsspiller har imponeret, og det udmønter sig nu i en kontrakt med klubben. Kontrakten løber frem til sommeren 2024.
Silje er glad for at hun tog skridtet og skiftede til klubben på Vestegnen.
- Jeg skiftede til Brøndby IF i sommers, fordi jeg gerne ville prøve mig selv af på et højere niveau. Jeg trives i klubben og på holdet, og jeg er derfor enormt glad for, at jeg nu kan skrive under med klubben.
Derudover spillede jeg i klubben på u18, og det er derfor også fedt nu at være tilbage igen på senior niveau.
Silje står noteret for ni kampe i den gule trøje, så der har allerede været mulighed for at se den hurtige back i aktion. Hun har fået trøje nummer 24.