Sejr i årets sidste hjemmebanekamp

27.11.2022 18:48

Det endte med en 2-1 sejr over Fortuna Hjørring i sæsonens sidste hjemmebanekamp.

Udebaneholdet kom bedst fra start, da de via en en hjørnesparkskombination kom i front i det 8. minut.

Første halvleg bød ikke på de store chancer, hvor det var en meget lige kamp.

Anden halvleg dominerede vi i store perioder, hvilket ledte til større chancer. Overliggeren stod i vejen for Malou Marcetto og Natalia Wróbel.

I det 57. minut var Cecilie Buchberg først på et indlæg fra Silje Simonsen, og fik reduceret til 1-1.

Vi pressede yderligere på, og i det 75. minut gav det pote. Nanna Christiansen fik prikket bolden fra en forsvarsspiller, og her scorede Cecilie Buchberg sejrsmålet til 2-1.

I slutminutterne var Beatrice Persson tæt på at få scoret men skuddet ramte stolpen.

Lørdag 3. december kl. 13:30 gæster vi FC Thy-Thisted Q i grundspillets sidste kamp.
Du kan se stillingen her, hvor vi lige nu er placeret på en 2. plads.