Nicoline Heilstrup skifter til Brøndby IF

26.06.2022 12:29

Nicoline Heilstrup kommer til klubben fra B.93, og har sat sin underskrift på en et-årig aftale.

Den 20-årige forsvarsspiller glæder sig til at spille i den gule trøje.

- Brøndby IF er en stor klub med massere af erfaring og klubben har været i toppen af kvindefodbold i mange år. Det er med stor glæde og ære at jeg snart kan trække den gule trøje over hovedet. Derudover har jeg skrevet under med Brøndby IF da de har enormt gode faciliteter, vilkår og et professionelt miljø.

Den tidligere B.93-spiller har store forventninger til sig selv og holdet for den kommende sæson.

- Personligt for mig er mit mål at etablere mig på holdet, få en masse minutter på banen og at gøre en forskel.
Målet for holdet er at være med helt i toppen og at kunne sikre en plads i Women's Champions League.

- Det ligger mig meget naturligt at tage en masse ansvar både på og uden for banen. Mine forcer ligger i roen med bolden, men samtidig også overblikket på banen, hvor jeg gerne vil slå diagonal bolden.

Sportschef Seref Aras glæder sig over aftalen med Nicoline.

- "Nisse" (red. Nicoline) har i B.93 haft en rigtig god udvikling de seneste par sæsoner. Hun har som anfører haft en ledende rolle og været en stabil forsvarsspiller. Vi er sikre på at hun vil falde godt til i vores miljø og videreudvikle sig. Det bliver spændende at følge hende i Brøndby IF og Gjensidige Kvindeligaen.