Aftale med Jennifer Einlykke

22.06.2022 14:04

Brøndby IF og Jennifer Einlykke har lavet en aftale på tre år. Den 18-årige midtbanespiller bliver rykket op fra klubbens U18-hold.

Jennifer har i foråret trænet med hos førsteholdet og i slutningen af april fik hun sin debut. Det er derfor en glad cheftræner, Per Nielsen, der glæder sig til at se endnu mere til Jennifer.

- Vi har hevet Jennifer op da hun er en spændende spiller med et stort potentiale, som vi gerne vil arbejde videre med. Så har hun også nogle spidskompetencer som hun allerede har bevist at hun kan bruge i Gjensidige Kvindeligaen.

Selv fortæller Jennifer om aftalen med Brøndby IF.

- Jeg har skrevet under med klubben, da det er det rette for mig, og jeg ser gode muligheder for at udvikle mig yderligere. Mit personlige mål for den kommende sæson er at arbejde mig videre ind i truppen og hjælpe holdet med at opnå en top to plads.
Jeg er en hurtig og teknisk spiller, som har en masse vilje og gejst for at ville vinde.

Jennifer har spillet fem kampe for førsteholdet og scoret et mål.