Nederlag til Vittsjö GIK

29.07.2022 17:05

Det endte med et nederlag på 0-3, da vi til aften fik besøg af svenske Vittsjö GIK.

Det var en kamp præget af mange udskiftninger og spilminutter til en masse nye ansigter.

Efter kun tre minutter var udeholdet foran efter en fejl i forsvaret.

I det 14. minut måtte Kathrine Larsen hive en flot redning frem efter et svensk hovedstød.

Der var kun spillet fire minutter af anden halvleg, da Natalia Wróbel fik en friløber. Det endte desværre uden mål.

Udeholdet fik scoret til 0-2 og slutresultatet 0-3 i sidste halvdel af anden halvleg efter to dødbolde.

Næste weekend starter Gjensidige Kvindeligaen, når vi søndag 7. august kl. 14:00, gæster HB Køge.