Sejr over Sundby

14.08.2022 14:30

Det endte med en flot 2-1 sejr i sæsonens første hjemmekamp, da vi her til middag havde Sundby på besøg.

Allerede efter blot ni minutter kom vi foran på mål af Natalia Wróbel, der prikkede bolden det sidste over stregen, efter flot oplæg fra Malou Marcetto.

I det 40. minut kom udeholdet på tavlen, da Linnea Borbye sparkede den flot ind efter et hjørnespark.

Akkurat før pausefløjtet fik vi bragt os foran igen, da Malou Marcetto fik scoret, denne gang på oplæg fra Natalia Wróbel. 

Anden halvleg bød ikke på de store chancer, og vi vandt derfor første hjemmekamp i sæsonen 2-1.

Kampen bød på ny tilskuerrekord på Bane 2, med 611 tilskuere.