Nederlag i sæsonpremieren

07.08.2022 15:07

Det endte med et 2-1 nederlag i sæsonens første kamp, da vi gæstede HB Køge.

Det var hjemmeholdet der stod for de fleste afslutninger i første halvleg, dog uden at sætte Kathrine Larsen på prøve i målet.

I overtiden af første halvleg var Malou Marcetto ved at bringe os i front, men en redning fra HB Køge keeperen sendte skuddet på overliggeren.

Efter 53 minutter bragte Casandra Lüthcke os foran, da hun nemt kunne heade bolden i mål efter et hjørnespark.

Hjemmeholdet scorede to hurtige mål i midten af anden halvleg til slutresultatet 2-1.

Næste weekend spiller pigerne første hjemmekamp, når Sundby kommer på besøg. Kampen fløjtes i gang kl. 13:00 på Bane 2.