Nederlag mod FC Thy-Thisted Q

26.09.2021 17:07

Søndag eftermiddag mødte Brøndby IF, FC Thy-Thisted Q i Gjensidige Kvindeliga.

Kampen startede ret lige ud, og begge hold havde høj intensitet fra start. Efter 14 minutter opstod en mulighed til Brøndby IF og her fik islandske Barbara Gisladottir sendt bolden i mål.

Hjemmeholdet pressede nu på, men Naja Bahrenscheer havde et par store redninger. Men da der er spillet 39 minutter fik hjemmeholdet udlignet.

Efter pausen gik spillet i stå for Brøndby IF, og der er ikke meget der hænger sammen. FC Thy-Thisted Q har været farlige ved dybe bolde ind bag forsvarskæden, og netop sådan kom hjemmeholdet på 2-1 efter 59 minutter.

Blot fire minutter senere gjorde hjemmeholdet det til 3-1, og Rikke Dybdahl scorede et hattrick.

Det blev slutresultatet, og vi tager fra det nordjyske uden point med i bussen.