Besejret af Fortuna Hjørring

11.09.2021 15:50

Lørdagen bød på rivalopgør mellem Brøndby IF og Fortuna Hjørring. Det var som altid en vigtig kamp, og i dag var ingen undtagelse.

Brøndby-holdet kommer skidt fra start og virker ikke helt klar. Efter blot 8 minutter fik Fortuna Hjørring bragt sig foran. 

I løbet af første halvleg har Brøndby IF nogle store muligheder, men det er klart Fortuna Hjørring der dominerer kampen. Vi går til pause med stillingen 0-1.

Anden halvleg starter endnu værre end den første, og Fortuna Hjørring får scoret sit andet mål blot to minutter efter pausen.

Da der er spillet 65 minutter, sætter Fortuna Hjørring det sidste søm i kisten da de scorer deres tredje mål. 

Kampen slutter 0-3.