Sejr i Nordsjælland

13.11.2021 17:18

Brøndby IF mødte lørdag FC Nordsjælland på Right To Dream Park og kunne tage derfra med en 1-0 sejr.

I første halvleg var opgøret meget lige, men også rodet. Begge hold stod solidt defensivt, hvilket gav det modstanderen problemer i angrebet. Brøndby IF havde dog mest at byde på offensivt i første halvleg.

Efter en halv times spil havde Nanna Christiansen et hovedstød på stolpen - hvilket var halvlegens største chance.

Holdene gik til pause ved stillingen 0-0.

Efter pause lagde FC Nordsjælland hårdt ud og satte sig på spillet fra start. Det skabte flere store chance i anden halvegs første minutter.

Brøndby IF kom bedre med kampen igen og fik skabt nogle gode chancer. Efter 59 minutters spil blev der begået et frispark mod BIF lige på kanten af straffesparksfeltet.

Nanna Christiansen trådte frem til bolden, og sendte bolden direkte i kassen! Et supermål af vores topscorer.

Det blev kampens eneste mål, og Brøndby-holdet kan dermed tage tre point med hjem fra Nordsjælland.