Sådan ser vores tur til Sverige ud

17.08.2021 05:14

I dag tager vi hul på den rekordsættende 19. sæson i træk i UEFA Women’s Champions League, og turen går til Sverige, hvor vi deltager i miniturneringen i Round 1. En miniturnering, som skal vindes, hvis vi skal være med i bowlen til lodtrækningen til Round 2 søndag.

Inden længe sætter holdet og stab sig i bussen med kurs mod Kristianstad i Sverige, hvor vi skal være til og med lørdag, hvor turneringen slutter. Først på eftermiddagen har vi træning på Kristianstads Fotballsarena, hvor vi onsdag spiller semifinale mod værterne kl. 14.00.

Torsdag og fredag står den på træning, inden vi igen lørdag skal i kamp mod enten franske Bordeaux eller tjekkiske Slovácko.

 Følg med på vores sociale medier for opdateringer fra turen og kampene.