Sejr i testkampen mod Seattle Sounders FC

23.01.2026 15:18

Fredag eftermiddag lagde vi ud i træningsturneringen Atlantic Cup, hvor vi på Estadio Algarve mødte MLS-mandskabet Seattle Sounders FC.

En kamp, hvor der var spilletid til både det sædvanlige førsteholdsspillere, mens hele ni Masterclass-talenter fik lov at vise sig frem i løbet af opgøret.

Der gik ikke længe før den første blågule mulighed kom i opgøret. Ousmane Sow tog en flot tur i højresiden og kom fri af sin direkte modstander, hvorefter han sendte en farlig bold ind i feltet. Bartosz Slisz var over returen og fik sat indersiden på, men afslutningen sneg sig forbi fjerneste opstander.

Efter tyve minutters spil var det så Nicolai Vallys, der var tæt på. Vallys blev spillet fri efter gode kombinationer i venstre side og kom frem til en afslutning, som dog manglede saft og kraft, og som sad lige i handskerne på Seattle-keeperen.

Målet kom dog i første halvleg. En høj bold blev sendt ind bagerst i feltet, hvor Benjamin Tahirovic dukkede op. Bosnieren kom akkurat på bolden før Seattle-målmanden og med en fint chip fik han sendt den over målmanden og i mål.

Den stilling holdt til pause.

Anden halvleg bølgede frem og tilbage, hvor man måtte vente på de helt store muligheder. Til gengæld fik vi masser af udskiftninger, hvor vi til sidst i kampen havde hele ni Masterclass-spillere på banen.

En af trak et straffespark helt til slut i kampen. Elias Broberg kom på elegantvis fri i feltet, men blev trukket ned af en Seattle-spiller. Marko Divkovic tog sig af sparket og var sikkerheden selv. 2-0 i opgøret.

Flere mål bød kampen ikke på, og vi kunne derfor gå fra græstæppet på Estadio Algarve med en sejr mod Seattle Sounders FC.

Næste kamp i Portugal er på mandag, hvor vi kl. 15:00 står overfor Real Salt Lake. Den kamp kan som alle vores træningskampe denne opstart streames på Brøndby TV.

Stream vores kampe på Brøndby TV
Hvis du gerne vil følge med fra sidelinjen - uanset hvor du er - så kan du streame alle vores træningskampe denne opstart live på Brøndby TV.

Har du sæsonkort? Så har du allerede adgang og behøver ikke købe.

Køb adgang til hele opstarten for kun 49 kr. på Mit Brøndby