Justin Che udlejes til belgisk klub

03.02.2025 22:30

Brøndby IF udlejer 21-årige højreback Justin Che til Patro Eisden Maasmechelen, der befinder sig i den næstbedste belgiske række, Challenger Pro League.

Lejeaftalen er gældende for resten af indeværende sæson.

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller om lejeaftalen:

- Der er stor konkurrence om positionerne i forsvaret i truppen lige nu, og for at sikre Justins fortsatte udvikling har det været vigtigt for os at finde en lejeaftale med en klub, hvor han har gode muligheder for regelmæssig spilletid, og derfor giver en lejeaftale god mening for alle parter.

Justin Ches kontrakt med Brøndby IF løber frem til sommeren 2026.