Brøndby IF udlejer Emmanuel Yeboah til Vejle BK
02.09.2024 20:00
Brøndby IF kan offentliggøre, at angriber Emmanuel Yeboah udlejes til Vejle Boldklub for resten af sæsonen.
Den 21-årige ghaneser, som kom til Brøndby IF i sommeren 2023, har scoret to gange i denne sæson, men for at sikre ham mere spilletid og yderligere udvikling udlejes han for resten af sæsonen til Vejle Boldklub.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om lejeaftalen:
- Vi er glade for at have sikret Yeboah et lejeophold i Vejle Boldklub, hvor han kan få større mulighed for spilletid, end vi kan tilbyde for nuværende. Yeboah har en masse potentiale, og vi er overbeviste om, at et lejeophold vil være et godt skridt i hans udvikling.
Brøndby IF ønsker Emmanuel Yeboah held og lykke i Vejle Boldklub og ser frem til at følge hans udvikling.