Brøndby IF udlejer Henrik Heggheim

14.03.2023 10:15

Brøndby IF har indgået aftale med den norske Eliteserie-klub Våleranga, som lejer vores 21-årige forsvarspiller Henrik Heggheim frem til 1. juli 2023.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om udlejningen af forsvarsspilleren:

- Henrik er en dygtig forsvarsspiller, som vi ser meget potentiale i, men da der p.t. er et par stykker i køen foran ham i forhold til spilletid, så har vi sammen med Henrik arbejdet på at finde en løsning, hvor han kan komme tættere på fast spilletid.

- Henrik er en fast bestanddel af det norske U21-landshold, som til sommer skal spille U21 EM, og her har vi alle ønsket at give Henrik de bedste forudsætninger for fortsat at være en vigtig brik på det hold, og derfor er lejeaftalen noget, der giver værdi til alle parter. Vi glæder os til at følge Henriks udvikling i de kommende måneder og ikke mindst til at se ham tilbage i Brøndby IF til sommer.

Henrik Heggheim kom til Brøndby IF i sommeren 2021 fra norske Viking FK.