
Kom til biografpremiere på KLUBBEN på Brøndby Stadion
02.08.2023 09:00
Se traileren til filmen nederst i artiklen.
Siden stiftelsen af Brøndby IF i 1964 har vores klub gennemgået utallige højdepunkter og udfordringer. Det er en historie, der er værd at blive fortalt, og nu er den endelig blevet foreviget på det store lærred.
Filmen KLUBBEN er skabt i samarbejde med Sweet & Savory Film Company og tager jer med på en uforglemmelig rejse gennem årtierne, hvor I vil få mulighed for at genopleve nogle af de mest ikoniske øjeblikke i Brøndby IF's historie, fortalt af nøglepersoner, legender, spillere og ikke mindst fans.
Men KLUBBEN er ikke bare endnu en fodboldfilm. Det er en ærlig og dybt rørende fortælling om mennesker, lidenskab, sejre og nederlag.
Filmen dykker ned i de følelsesmæssige bånd, der binder os fans sammen og udforsker, hvordan Brøndby IF har formet sig til mere end blot en klub - det er blevet en del af vores identitet og fællesskab.
Unik biograf-forestilling på Brøndby Stadion
Der afholdes to unikke forestillinger under åben himmel på Brøndby Stadion henholdsvis onsdag 6. september og fredag 8. september kl. 20:00.
Her vil en storskærm på 16x8 m fylde midtercirklen, mens publikum på GSV-tribunen har mulighed for at nyde filmen omgivet af de mennesker, som deler ens passion og stolthed.
Pris og forestillinger
Der afholdes i alt to unikke forestillinger på Brøndby Stadion:
Premiere onsdag den 6. september kl. 20.00 – Køb billet
2. forestilling fredag den 8. september kl. 20.00 – Køb billet
Portene til stadion åbner kl. 19.00 til begge forestillinger.
Billetpriser fra kr. 195,00. Med i prisen får du en værdikupon til én øl eller sodavand, som du kan indløse i en af boderne.
Indgang sker via indgang F.
Boderne holder åbent under GSV-tribunen, så der er sikret ægte biografstemning med lune popcorn og kolde sodavand.
Se traileren til KLUBBEN nedenfor.
Bemærk, læser du denne artikel i appen, kan du se traileren inde på Brøndby TV.
"Klubben" Trailer