Blas Riveros på vej til muligt skifte
30.08.2023 18:00
Den 25-årige venstreback Blas Riveros fra Paraguay har fået grønt lys af Brøndby IF til at afsøge en konkret mulighed for en transfer. Det betyder, at Blas Riveros ikke er med til de kommende dages træninger, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
- Blas kom til Brøndby IF i 2020 på en fornuftig transfer fra FC Basel. Han blev desværre skadet hurtigt derefter, men fik kæmpet sig flot tilbage og har det sidste halvandet års tid været fast mand på holdet, ligesom han også er tilbage på det paraguayanske landshold. Med knap et år tilbage af sin kontrakt er der nu kommet en konkret mulighed for Blas, som både vi og han finder attraktiv. Derfor har vi givet Blas lov til at bruge de næste par dage på at afsøge muligheden.
Brøndby IF melder ud på vores platforme, hvis og såfremt det ender med en konkret handel.