Brøndby-familien har mistet en af de store

11.05.2022 12:37

Ungdomsformand i 20 år. Medlem af foreningens bestyrelse. Medlem af selskabets bestyrelse i 10 år. Modtager af Rudolf-pokalen, Brøndby IF’s æresnål, Brøndby Kommunes idrætslederpris, SBU’s æresnål, Brøndby IF’s sølv- og guldnål.

Oven i det var Carsten Sørensen tidligere ungdomstræner og holdleder i Brøndbyernes IF. Desværre har vi nu mistet Carsten efter et års tid med helbredsproblemer. Han afgik ved døden 4. maj 2022.

Til det sidste var Carsten en afholdt mand i klubben, og vi takker for hans store indsats for både foreningen og selskabet.

Æret være Carstens minde.

Du kan læse mere om Carsten Sørensens tid i Brøndby på foreningens hjemmeside.