Nyt billetsystem: Det skal du gøre

24.02.2022 19:00

Det nye billetsystem går som nævnt først i luften, når 2022-2023-sæsonen starter. Der vil naturligt være en indkøringsperiode, der kræver lidt tilvænning for både fans og klub. Men selvom det nye billetsystem først kommer rigtigt i spil fra den nye sæson, begynder de indledende øvelser lige om lidt. 

- I løbet af foråret skal alle fans med et sæsonkort- eller billetabonnement aktivt være med til at flytte deres abonnements- og betalingsaftale over i det nye billetsystem, så de kan fortsætte deres abonnement og fastholde deres plads, når den nye sæson starter, fortæller Johan Reiler, der er ansvarlig for implementeringen af det nye billetsystem.

Derfor vil alle sæsonkort- og billetabonnenter i den kommende tid blive kontaktet direkte per mail. Her vil det blive beskrevet helt præcis, hvad den enkelte sæsonkortholder skal gøre. 

- Vi håber, at alle fans aktivt vil støtte op om arbejdet med at skifte til et nyt billetsystem ved at hjælpe med at udfylde de nødvendige informationer, som vi har brug for hen over de kommende måneder, siger Johan Reiler.

De fans, der har et årskort med udløb ved udgangen af indeværende sæson, skal i første omgang ikke gøre noget. Så snart billetsystemet er implementeret, vil de få muligheden for at forny deres plads på stadion og konvertere til et sæsonkortabonnement, hvilket vil blive kommunikeret ud via mail og på brondby.com.

saesonkort.brondby.com/billetsystem vil du kunne finde opdateret information om overgangen til det nye billetsystem, og hvordan du skal forholde dig.

Allerede nu bedes sæsonkortholdere tjekke, at deres sæsonkort eller billetabonnement er tilknyttet den rigtige profil i ’Mit Brøndby’, så vi er sikre på, at vi overfører kortene til de rigtige profiler i det nye billetsystem.