Informationsaften på Brøndbyvester Skole: Kombiner uddannelse med talentidræt

22.02.2022 07:42

Onsdag 2. marts klokken 19.00 kan du komme til informationsaften i Tjørnehøjhallen om idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole. Idrætsklasserne er et tilbud til særligt talentfulde elever, som ønsker at gennemføre folkeskolen med et godt resultat, samtidig med at de udvikler sig sportsligt.

Brøndbyvester Skole har tre idrætsklasser, fra 7. til 9. klasse, med idrætsudøvere fra forskellige sportsgrene. Det kan eksempelvis være fodbold, håndbold, svømning, e-sport og flere andre.

Skolen har et tæt samarbejde med en række sportsklubber/forbund, således at man får organiseret undervisning og træning i samspil. Det er målet, at idrætsklasseelevernes får mulighed for at udnytte sit talent til fulde, mens man går i skole.

Udover at skabe en god sammenhæng mellem sport og skole, så ønsker man også i idrætsklassen at være sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Det gør man blandt andet i idrætsfaget, hvor man arbejder med grundlæggende træning med egen krop og skadesforebyggende træning.

Du kan læse meget mere om principperne for idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole her.

Du finder eksempelvis retningslinjerne for optagelse, optagelseskriterier, en introduktion til idrætskoordinator, Frank Larsen samt forståelse for, hvordan gode sportsforældre kan påvirke udviklingen positivt. Det er også muligt at få et indblik i, hvordan ugeskemaet ser ud for de tre idrætsklasser.

Ansøgningsskema kan downloades fra Brøndbyvester Skoles hjemmeside.

Skemaet udfyldes med udtalelser fra skole og klub og sendes til Brøndbyvester Skole, senest 18. marts 2022.