Når fodbold er meget mere end fodbold

Mere end 100 børn er trukket sammen, som var de 10 fodboldhold ved ét og samme hjørnespark. De hopper i takt med den rytmiske opvarmningsmusik, kæmper om den rigtige farve overtrækstrøje og lytter til de energiske trænerinstrukser, inden de sparker, dribler og header boldene rundt på den knastørre græsmark. Smilene i børnenes ansigter stråler lige tydeligt som fodboldtrøjerne på deres kroppe – i dag er nemlig dagen, hvor de har kunnet udskifte juicekartoner med en rigtig fodbold.

Kilden til glæden er en ung dansk kvinde i klumpens midte.

Den 20-årige Brøndby-spiller Laura Juul Hansen voksede op med en passion for fodbold. En passion, som to ugentlige træningspas og fodbold i frikvarterne ikke kunne tilfredsstille i hendes teenageår. Hun skulle ”ikke sidde stille” og havde store drømme på vegne af sin fodboldkarriere. Alligevel var det meget andet end selvtræning, som den unge pige havde i tankerne.

Foruden fodbold fandt Laura nemlig mening i at hjælpe andre. Hun vidste, hvilken glæde fodbold bragte hende, og da hun brændte for at give den videre til andre, valgte hun at agere hjælpetræner i Greve Fodbold to gange om ugen ved siden af sin egen træning i klubben.

Rollen som hjælpetræner skulle dog vise sig blot at være begyndelsen på en rejse, der tog sin næste retning på en ellers helt almindelig køretur igennem hjembyen Hellested på Stevns i 2016.

- Jeg husker det stadig, som var det i går. Jeg var 15 år gammel og kom kørende med min mor. Jeg havde netop fået et tilbud om at være med på en DBU-fodboldskole som træner. Det var mega fedt. Jeg var helt stolt over at have fået tilbuddet. Så spurgte jeg pludselig min mor: ”Hvorfor har vi ikke en fodboldskole her i Hellested?”, fortæller Laura.

Morens svar lød simpelt:

- Du kan jo selv lave en.

Forslaget var ironisk, men blev mødt anderledes seriøst af hendes datter. Idéen var god, og trods sine bare 15 år var Laura overbevist om, at hun kunne arrangere 'Lauras Fodboldskole', som skulle have til formål at samle børn på tværs af køn, alder, tro og klasse til tre dages fodboldfællesskab.

- Godt nok var jeg kun 15 år, men det var da nemt nok. Jeg sendte det ud i nogle grupper og satte nogle sedler op på forskellige skoler. Det kostede 300 kroner at deltage, så alle kunne være med. Et par år senere inviterede jeg nogle flygtningebørn med gratis. Det var synd, at de ellers ikke havde råd til at komme på fodboldskole. Jeg skulle ikke tjene penge på det. Jeg syntes bare, at det var mega fedt og sjovt at være den, der skulle planlægge det.

Og planlægning var der rigeligt af. Ikke desto mindre stod Laura stort set for det hele selv. Hun ringede til både andre dygtige fodboldspillere og sin ungdomslandstræner, bankede på hos butikker og supermarkeder samt skrev til et lokalt trykkeri. Hendes ihærdige indsats gav resultater. Over de følgende fire somre nød flere og flere børn både fodboldtræning og forplejning på 'Lauras Fodboldskole', som de endvidere forlod med et nyt sæt tøj og en bold under armen.

Men én ting er at agere hjælpetræner på et enkelt hold i den lokale klub. En helt anden ting er at skabe sin egen fodboldskole. Så hvad var det præcist i Laura, som spirede hendes lyst til at gå det ekstra skridt?

- Jeg føler, at vores verden til tider har brug for et samlingspunkt, og det formår fodbold at skabe. Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele verden, men jeg vil gerne hjælpe gennem det, jeg elsker. Fodbold, og at se børn have det godt, gør mig glad. Det var fedt at se, hvor glade børnene var på fodboldskolen. Det var lidt som at se mig selv løbe rundt og have det sjovt. Det tændte en gnist i mig. Der gik det op for mig, at jeg ville lave noget lignende fremadrettet.

Fodbolddag for kræftramte børn
'Lauras Fodboldskole' tabte til coronavirussen i 2020, men nederlaget fik ingenlunde Laura til at sidde stille. I stedet hentede hun ny inspiration. I de foregående 10 måneder havde hendes mor kæmpet med brystkræft. En kamp, som hun og den nære familie aldrig var stået alene med.

- Jeg indså, hvor mange der faktisk hjalp os i sådan en svær tid. Det var helt vildt. Folk fra vores netværk kom langvejs fra med mad til flere uger, som vi kunne varme, og de gjorde rent, fortæller Laura om morens sygdom, som heldigvis er fortid i dag.

Forløbet åbnede en ny virkelighed for Laura. Tænk, hvor mange syge og fattige børn, der fandtes i verden. Børn, som uden at have gjort noget forkert er blevet frataget muligheden for at udleve deres drømme og få de oplevelser, som privilegerede mennesker som hende selv havde.

Hvordan kunne hun hjælpe disse udsatte børn?

- Jeg ringede til min mor i september og fortalte hende, at jeg ville lave en fodboldcamp for kræftramte børn. Det var jo coronatid, så hun syntes, at jeg skulle gøre det året efter. Jeg mente, at det skulle være i næste måned. De havde brug for det nu. Når jeg får en god idé, så snakker jeg også om det. Så jeg sagde det også til mine venner. Alle, som jeg mødte på min vej, grinte bare ad mig.

Laura havde end ikke påbegyndt den praktiske forberedelse, før hun trodsede morens råd og smed et opslag om fodbolddagen ud i diverse Facebook-grupper. Dagen skulle finde sted om blot fire uger og var naturligvis gratis. Derudover lovede Laura samtlige 30 deltagere, som forsamlingsforbuddet tillod, en valgfri Superliga-trøje med autograf på.

Sponsorerne faldt på plads, men da tilmeldingerne og ønskerne om signerede trøjer fra både Brøndby- og FCK-spillere begyndte at vælte ind, kom Laura for alvor under tidspres. Med bare to dage til fodbolddagen måtte hun køre ud til en Superliga-kamp og med trøjer og tusch i hænderne vente i timevis, før det lykkedes hende at skaffe de sidste autografer.

Glæden i børnenes og forældrenes øjne to dage senere gjorde imidlertid atter alt sliddet værd for Laura. Så meget, at hun syv måneder senere i maj 2021 holdt endnu en fodbolddag for kræftramte børn, denne gang i Horsens. Ikke desto mindre havde Laura i mellemtiden været igennem en større refleksionsproces om den dybere mening med sine velgørenhedsprojekter, som hun i januar samlede under navnet 'Sport Creates Memories'.

- Henover vinteren tænkte jeg på, hvad jeg egentlig laver med de her fodbolddage. Hvad giver jeg børnene? Jeg kom frem til, at det, som jeg giver dem, er det, som jeg altid selv har haft i bagagen. Minder og oplevelser. Ting, som jeg altid kan huske tilbage på. Dem har udsatte børn virkelig brug for. At de i svære situationer kan tænke tilbage på ting, der gør livet værd at leve.

- Formålet med 'Sport Creates Memories' er at hjælpe udsatte og syge børn med at få nogle spændende oplevelser på kontoen. Jeg ønsker at skabe et trygt miljø med leg og sjov, så børnene kan opleve ”bare” at være børn. Fodbolddagene skal være nogle dage, hvor børnene kan få et pusterum, og hvor de ikke skal tænke på eksempelvis deres sygdom. De skal bare have det sjovt, så hvis de ikke vil være med i træningen, kan de bare hoppe på hoppeborg eller noget helt tredje. Det er ikke kun fodbold, men sport, der skaber minder.