
Træningskamp mod IK Sirius planlagt
22.09.2026 12:00
Vi har taget hul på landsholdspausen, som i denne termin varer helt frem til 11. oktober, hvor vi spiller hjemme på Brøndby Stadion igen i 3F Superligaen mod Lyngby BK.
I mellemtiden er der blevet planlagt en træningskamp mod svenske IK Sirius fredag 2. oktober kl. 17:30, som spilles på Brøndby Stadion.
Kampen kan også streames på Brøndby TV og spilles over 2 x 45 minutter. Der vil ligeledes være åben for tilskuere på Brøndby Stadion til opgøret.
Bemærk, at der denne aften er Kulturnat i Brøndby Kommune, og der vil derfor være mange i og omkring Brøndby Stadion fredag aften.
Vi melder ud om praktiske informationer, når vi nærmer os træningskampen.



