
Ærgerlig Thomas Nørgaard efter nederlag: Vi gør det svært for os selv
06.09.2026 19:11
Cheftræneren er skuffet ovenpå aftenens nederlag på 3-0 over Randers FC, hvor han mener, at man undervejs fik gjort det svært for sig selv.
- Det var en kamp med for lav kvalitet generelt. Især offensivt havde vi svært ved at få fart i spillet, og vi får hurtigt et kampbillede, de godt kan lide at stå i. Der er momenter, hvor vi prøver at få ændret på nogle positioner, så vi har mulighed for at komme ind på forsiden af dem, men vi mangler en vej igennem, fortæller Thomas Nørgaard og fortsætter:
- Vi ender med at få en alt for monoton kamp, hvor vi har en masse boldbesiddelse, men den er ligegyldig, når vi ikke bruger bolden til vores fordel.
Randers FC bragte sig tidligt foran og udbyggede føringen efter pausen, hvor gæsternes effektivitet samtidig hjulpet på vej af nogle situationer, hvor vi selv gjorde det unødvendigt svært for os.
- Jeg synes, de er kyniske og får straffet os med en afslutning et godt stykke udefra, hvor vi starter med at smide en bold væk, som vi ikke skal smide væk. Efterfølgende skal vi prøve at træde op og hjælpe Pentz, men de laver et mål med høj kvalitet. Der skal vi kunne holde roen og være dygtige nok til at håndtere det, fortæller cheftræneren.
- Jeg synes, vi gør det svært for os selv, og vi mister bolden højt mange gange, hvor vi reparerer og kommer hjem, men hvor de alligevel scorer. Det er her, de kommer på bagsiden, og vi får ikke trådt frem. Vi skaber nogle rum, vi ikke får håndteret godt nok.
Næste opgave venter på udebane, når vi mandag 14. september gæster MCH Arena, hvor FC Midtjylland venter i 3F Superligaen.



