
Thomas Nørgaard: En helstøbt holdindsats
27.10.2026 22:07
Tirsdag aften gæstede vi AB på Gladsaxe Stadion foran et rekordstort antal tilskuere. Her sikrede vi videreavancement i Betano Pokalen med en 2-1-sejr på mål af hhv. Filip Bundgaard og Oscar Fenger, mens værterne fik pyntet på resultatet med en flot scoring sent i kampen.
Efter kampen var det en tilfreds cheftræner, som beskrev sin oplevelse af sejren mod AB.
- Det vigtigeste i forhold til præstationen var videreavancement, og det lykkedes vi med. Det var også vigtigt for os at kunne rotere et par enkelte, men samtidig sende en stærk startellever på banen med stor respekt for den modstander, vi havde.
- Vi lykkedes overordnet set med ikke at give særlig særligt meget væk og kommer også foran 2-0, og så må vi jo sige, at det ikke var mere end én lille fejl inde centralt, og så er det jo et flot mål. Svært for os at dæmme op for, og det må man tage med, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard.
Sejren mod Akademisk Boldklub betyder billet til kvartfinalerne i Betano Pokalen. I Brøndby indbyder pokalturneringen altid til drømme, men for cheftræner Thomas Nørgaard handler det om at bakke de drømme op med hårdt arbejde og lignende holdindsatser som mod AB.
- Du har ikke en chance for at gøre andet i en klub som Brøndby. Det er at stille op i de turneringer, vi stiller op i. Drømmerne er altid intakte, og det samme er de omkring pokalfinalen. Derfor er det vores opgave at levere et så professionelt stykke arbejde, som vi gjorde i dag.
- Jeg synes, at spillerne har styr på størstedelen af den base, vi skal, og så er der nogle fine individuelle elementer undervejs. Nogle spillere, som ikke har spillet så meget, som byder godt ind. En helstøbt holdindsats, fortæller Thomas Nørgaard