Oskar Fenger: Føler mig mere og mere komfortabel

30.10.2026 08:13

Søndag aften står den atter på 3F Superliga hjemme på Brøndby Stadion, når vi på eget græs tager imod AGF med kampstart kl. 18:00.

En af de spillere, der håber på at få en rolle i opgøret, er 18-årige Oskar Fenger, som i løbet af efteråret har bidt sig mere og mere fast omkring Superliga-truppen med mål og spilletid.

- Jeg har fået en masse minutter her i efteråret, og jeg føler mig rigtig komfortabel oppe på forreste linje nu. Jeg føler også, at jeg får vist mig mere og mere frem fra hver kamp, der går, så det er superfedt, fortæller Oskar Fenger.

For den unge angriber er der sket meget på kort tid. Springet til Superliga-fodbold har budt på en tilvænningsfase, men også muligheder for at udvikle sig både som spiller og menneske.

- Jeg synes, jeg har taget to store skridt i pre-season, og så har jeg egentlig bare blevet ved med at kunne få chancerne og få den tillid fra trænerne og fra holdkammeraterne. De har virkelig været gode til at sætte mig ind i det.

Selvom aarhusianerne ikke har fået den sæsonstart, de havde håbet på, forudser Fenger en svær opgave mod en dygtig modstander.

- De er et godt hold, og det er altid nogle spændende kampe, når AGF og Brøndby mødes, og specielt herinde på Brøndby Stadion. Så jeg glæder mig rigtig meget.

Find billetter til opgøret