Overblik: Disse spillere skal afsted med landshold i november

10.11.2026 11:26

Efter søndagens Derby i Parken er der nu taget hul på kalenderårets sidste landsholdstermin.

Blandt de udtagede finder vi igen vores anfører Luis Binks og Marcus Younis, som begge fik deres respektive debut på henholdsvis Skotlands og Australiens A-landshold under den seneste landsholdstermin.

Vores anfører skal sammen med skotterne spille to Nations League-kampe mod Nordmakedonien og Schweiz, mens Younis og Australien står over for to testkampe mod Qatar og Jordan.

Også Christopher Olivier er igen blevet udtaget til Østrigs U21-landshold, som dog ikke skal spille kampe, men deltage i en træningssamling, mens Lukas Larsen skal repræsentere det danske U20-landshold i to testkampe mod Frankrig.

På U19-landsholdet finder vi både Jacob Ambæk og Oskar Fenger, som sammen med Masterclass-spillerne Ali Al-Najar og Casper Svart skal forsøge at spille Danmark videre i U19 EM-kvalifikationen.

Derudover venter der en særlig oplevelse for Masterclass-målmand Elias Medina, der er udtaget til den danske trup ved U17-VM i Qatar.

Herunder kan du få det fulde overblik over de udtagede spillere.

Superliga
Luis Binks, Skotland
Marcus Younis, Australien
Christopher Olivier, Østrig U21
Lukas Larsen, Danmark U20
Jacob Ambæk, Danmark U19
Oskar Fenger, Danmark U19

Masterclass
Casper Svart, Danmark U19
Ali Al-Najar, Danmark U19
Elias Medina, Danmark U18
Tristan Freiesleben, Danmark U17
Isak Mathiesen, Danmark U17
Tobias Ekstrand, Danmark U17
Leon Lord, Sverige U17
Kevin Jaru, Finland U17

Olti Hyseni var også udtaget til U20-landsholdet, men bliver hjemme.

Foto: Imago