Én billet til to kampe: Oplev både herrerne og kvinderne i dag

01.11.2026 10:32

Der er dobbelt op på fodbold på Vestegnen i dag, når både vores herre- og kvindehold skal i aktion på hjemmebane.

Og med en billet, et sæsonkort eller et billetabonnement til herrernes opgør mod AGF kl. 18:00 har du mulighed for at tage hul på fodbolddagen allerede i eftermiddag.

For inden herrerne tager imod AGF på Brøndby Stadion, skal Brøndby Women nemlig i aktion mod OB Q på 1964 Park kl. 15:00, og her giver din billet, dit sæsonkort eller dit billetabonnement til herrekampen også adgang.

Én billet til to kampe
Det betyder, at du kan se frem til en hel søndag i gult og blåt, hvor du først kan lægge vejen forbi 1964 Park og bakke op om kvinderne, inden turen går videre til Brøndby Stadion og herrernes opgør mod AGF kl. 18:00.

Du behøver ikke købe en særskilt billet til kvindernes kamp. Du skal blot scanne din billet eller dit sæsonkort til herrekampen ved indgangen til 1964 Park.

Den østlige del af Fanzonen vil være åben i forbindelse med kvindernes kamp, hvor der vil være mulighed for at købe øl og vand.

Køb billet til herrernes kamp her