
Vallys: Vi skal rejse os
15.03.2026 19:34
Søndag aften blev Mesterskabsspillet skudt i gang på Brøndby Stadion, hvor vi stod overfor Viborg FF.
Her blev det desværre til et 0-1-nederlag mod gæsterne.
Nicolai Vallys fortæller om en Brøndby-trup, der har det hårdt, men som skal gøre alt for at rejse sig.
- Vi mangler den forløsning. Vi er overhovedet ikke farlige. Vi spiller og spiller, og det føles som om, vi skal bruge enorm meget energi og mange kræfter på at skabe noget. Det er hårdt lige nu, men vi skal være bedre, og vi skal kunne rejse os.
- Det blev en lang kamp. Lige nu er det tungt. Vi skal rejse os, og som vi også fik at vide, da vi forlod banen, så forpligter vores trøje og vi skal være stolte af at bære den. Vi skal snart vise vores fans og hinanden, at det er derfor, vi spiller i den her klub, fortæller Nicolai Vallys.