
Nederlag mod AGF
10.05.2026 18:07
Søndag aften spillede vi sidste hjemmekamp i denne sæsons udgave af Mesterskabsspillet i 3F Superligaen, hvor vi mødte førerholdet AGF.
Blot tre minutter inde i opgøret kom gæsterne foran, hvor Henrik Dalsgaard fik dirigeret bolden i mål med knæet.
Den føring blev så fordoblet efter 25 minutters tid, hvor Kevin Yakob fik for meget plads i feltet til en følt afslutning ved fjerneste stolpe.
Sho Fukuda var tæt på en reducering kort inden pause, hvor Mads Frøkjær forlængede et indlæg til bagerst i feltet, hvor japaneren dukkede op. Fukuda headede desværre over mål, mens der blev appelleret for et straffespark, da han fik et spark i brystkassen. Dommeren vinkede dog afværgende.
Dermed måtte vi gå til pause nede med to mål.
En kæmpe chance tilfaldt Emmanuel Dennis i det 82. minut, da bolden faldt ned for ham i feltet. Nigerianeren hamrede til bolden, men lige på Jesper Hansen, der fik pareret og afværget.
Kort før tid var nigerianeren tæt på igen. Fra en spids vinkel sendte Dennis en hårdt sparket flugter afsted, som dog sneg sig lige uden om fjerneste stolpe.
På trods af, at vi fik presset gæsterne i bund det sidste kvarter af opgøret, faldt der aldrig svar på AGF's tomålsføring fra første halvleg, og pauseresultatet blev altså også slutresultatet.