Brøndby IF uddeler karantæne på livstid

24.05.2026 09:19

Under torsdagens kamp mod F.C. København blev en kvinde groft og hensynsløst forulempet, da en person blandt andet manipulerede med hendes kørestol og ikke mindst hendes hjælpemidler.

Brøndby IF har siden politianmeldt sagen og overleveret bevismateriale til politiet.

Klubben har i dag uddelt karantæne på livstid til personen, der står bag handlingen. For så vidt angår de øvrige implicerede i episoden, afventer klubben politiets efterforskning. 

- Det er en dybt chokerende og uværdig sag, som er komplet uforenelig med alle normer og regler, hvad enten det er på et stadion eller i samfundet generelt. Efter en grundig gennemgang af sagen, er det derfor meget simpelt. En så afstumpet og hensynsløs adfærd medfører en karantæne for livet fra Brøndby Stadion, siger kommunikationsdirektør Søren Hanghøj.