Sommerens opstartsprogram

05.06.2026 12:00

Efter sommerpausen vender spillerne tilbage til klubben fredag 19. juni, hvor opstarten frem mod den kommende sæson kan begynde. Her vil de første dage består af fysiske tests, mens de efterfølgende uger byder på en række træningskampe frem mod sæsonpremieren.

I går kunne vi fortælle, at vi har arrangeret en generalprøve i Edinburgh mod Hibernian FC. Nu kan vi tilføje tre yderligere træningskampe på opstartsprogrammet, som du kan se en datoplan for længere nede i artiklen.

Her får vi besøg af Hvidovre IF, FC Nordsjælland og OB på Bane 1 i Brøndby, mens den sidste test venter den 18. juli, når vi gæster Hibernian FC på East Road Stadium i Edinburgh, inden 3F Superligaen sparkes i gang med en udekamp mod AGF ugen efter.

Alle fire planlagte kampe vil blive streamet på Brøndby TV med abonnement.

Programmet for opstarten:

  • 19. juni: Spillerne møder ind
  • 28. juni: Brøndby IF - Hvidovre IF, kl. 13:00, Bane 1
  • 4. juli: Brøndby IF - FC Nordsjælland, kl. 13:00, Bane 1
  • 11. juli: Brøndby IF - OB, kl. 15:00, Bane 1
  • 18. juli: Hibernian FC - Brøndby IF, kl. 13:00, East Road Stadium
  • 25. juli: 3F Superliga-start ude mod AGF

Der tages forbehold for ændringer i opstartsprogrammet.

Der vil være en håndfuld spillere, som grundet landsholdsopgaver støder til truppen på et senere tidspunk.

Gensyn med en europæisk bekendt
Når vi den 18. juli gæster Hibernian FC i Edinburgh, bliver det et gensyn med en modstander, der tidligere har stået på den europæiske scene over for Brøndby IF. Tilbage i 2016 mødte vi nemlig den skotske klub i kvalifikationen til UEFA Europa League, hvor et intenst opgør over to kampe kulminerede i en straffesparkskonkurrence på Brøndby Stadion, som sendte os videre i kvalifikationen.

Testkampen spilles på Easter Road Stadium med tilskuere på lægterne. Nærmere information om billetsalg følger senere, men der vil være mulighed for at sikre sig billet til alle Brøndby-fans, der planlægger at tage turen til den skotske hovedstad.

Læs mere om venskabskampen her.