
Træningskamp mod OB spilles på Brøndby Stadion
16.01.2026 13:57
Søndag 1. februar er der mulighed for at få stillet fodboldtrangen tidligt, når vi en uge før forårspremieren åbner for tilskuere på Brøndby Stadion til træningskampen mod OB.
Træningskampen mod OB spilles kl. 15:00, og der vil være gratis adgang for fans, der ønsker at se truppen an forud for forårssæsonen.
Kampen vil også streames på Brøndby TV med abonnement.
Praktiske informationer
Der vil være gratis adgang for alle på Brøndby Stadion til træningskampen. Adgang til stadion vil foregå gennem indgang D og F, hvor portene vil åbne én time før kampstart. Her vil der være valgfrie pladser på den nederste del af Øst-tribunen.
Bemærk, at adgangen til toiletter og boder vil være begrænset til testopgøret, da der arbejdes med udskiftning af udstyr i alle boder forud for den første 3F Superliga-kamp på Brøndby Stadion mod Randers FC den 8. februar.
Stream kampen på Brøndby TV
Hvis du gerne vil følge med fra sidelinjen - uanset hvor du er - så kan du streame alle vores træningskampe denne opstart live på Brøndby TV.
Har du sæsonkort? Så har du allerede adgang og behøver ikke købe.
Køb adgang til hele opstarten for kun 49 kr. på Mit Brøndby