Uafgjort på Brøndby Stadion mod Sønderjyske

23.02.2026 20:55

Mandag aften stod den på sidste hjemmekamp i sæsonens Grundspil, hvor vi mødte Sønderjyske Fodbold på Brøndby Stadion.

Her skulle der jagtes vigtige point, inden 3F Superliga-tabellen deles op i to efter næste runde.

Det blev dog blot til et enkelt point på Brøndby Stadion, hvor måltavlen stadig stod urørt efter de 90 spilleminutter. Det ene point betyder til gengæld, at vi er sikre på en plads i Mesterskabsslutspillet og holder os på tredjepladsen.

Gæsterne havde den største chance i første halvleg, da de slog kontra efter at have vundet bolden på kanten af deres eget felt. Her kom Matthew Hoppe fra Sønderjyske helt fri med tilbagevendte Patrick Pentz, der dog heldigvis diskede op med en topredning og holdt gæsterne fra at tage føringen.

I starten af anden halvleg var Emmanuel Dennis tæt på med en flot sparket langskud, som havde kurs mod målhjørnet, men Sønderjyske–målmand Marcus Bundgaard reddede kompetent afslutningen.

Også Jacob Ambæk var tæt på med et kvarter tilbage på et langskud. Han fandt et lille rum til en afslutning på kanten af feltet i venstresiden, hvor han sigtede efter det lange hjørne med et følt skud, der dog sneg sig udenom stolpen.

Helt til sidst kunne der også have faldet et forløsende blågult mål efter lidt tumult i Sønderjyske-feltet, hvor Nicolai Vallys er tæt på at blive helt alene med gæsternes målmand, der dog får kontrol over situationen.

Det endte dermed uden scoringer mandag aften på Brøndby Stadion.

Nu venter sidste kamp i Grundspillet, når turen går MCH Arena, hvor vi møder FC Midtjylland.