
Steve Cooper: Vi burde have vundet
01.03.2026 19:50
Søndag aften stod vi foran FC Midtjylland på udebane på MCH Arena i Grundspillets sidste runde.
Her blev det til et 0-0-resultat i en intens affære, hvor der specielt i anden halvleg var gode muligheder for en blågul sejr.
Cheftræner Steve Cooper var efter kampen tilfreds med spillernes præstation, men er også en anelse ærgerlig over, at det ikke blev til tre point.
- Det var nok den sværeste kamp at forberede sig til i min tid i klubben. Hjørnespark, frispark, målspark og indkast selvfølgelig - både med og uden bolden. Det lægger de stor værdi i, og det har jeg stor respekt for. Vi håndterede kampen rigtig fint og kom gradvist mere og mere ind i kampen.
- Vi burde have vundet med den start på anden halvleg. Bortset fra at få bolden i nettet, så forløb kampen sig præcis, som vi havde håbet og planlagt. Deres målmand lavede kampens redning, det er der ingen tvivl om. Det var fint kæmpet af drengene i dag, men vi har også følelsen af, at vi skulle have vundet, fortæller cheftræner Steve Cooper.
Dermed blev det til endnu en kamp uden en blågul scoring, men der var flere positive perspektiver i aftenens kamp, vurdere cheftræneren. Samtidig blev det til endnu et flot clean sheet.
- Jeg ved godt, at det er endnu en kamp uden at score, men det er også endnu en kamp uden at indkassere. Vi har kun lukket ét mål ind i fire kampe, og der skal vi blive ved, men vi skal selvfølgelig også score i den anden ende.
- I dag synes jeg var anderledes ift. de forrige kampe. Vi manglede det sidste på den sidste tredjedel, det er der ingen tvivl om, men det gjorde vi ikke ift. kreativitet og idé - vi fik bare ikke bolden i nettet. Det handlede også meget om deres målmands præstation i dag, fortæller Steve Cooper.



