
Nederlag i testkamp mod AB Gladsaxe
24.02.2026 11:30
Tirsdag formiddag mødte vi AB Gladsaxe i en træningskamp på Bane 2.
Her var der spilleminutter til førsteholdsspillere, som ikke fik særlig med spilletid i søndagens pointdeler mod Sønderjyske, samt spillere fra vores U19- og U17-hold fra Brøndby Masterclass.
Startopstillingen
13. Gavin Beavers
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
37. Raphael Canut
30. Jordi Vanlerberghe
10. Daniel Wass
8. Benjamin Tahirovic
29. Mads Frøkjær
39. André Escobar
36. Viggo Poulsen
19. Kotaro Uchino
Bænken
16. Thomas Mikkelsen
9. Jonas Gretlund
11. Emil Morgan
12. Oskar Fenger
28. Tahir Cevher
34. Sander Larsen
35. Nikolaj Johansen
43. Ali Al-Najar
45. Casper Svart
46. Willads Tuxen
47. Gustav Ruby
Kampen startede jævnbyrdigt, hvor meget af spillet foregik på midten af banen. Vi forsøgte at bryde igennem med hurtigt pasningsspil og kombinationer, mens gæsterne lurede på kontraer med deres hurtige offensivspillere.
Og det var gæsternes offensive metode, som gav pote. Efter et kvarters tid slog de kontra efter et hjørnespark i deres ende, som ender med en fri mulighed til en AB-spiller, der nemt får udplaceret Gavin Beavers i målet. 1-0 til gæsterne.
10 minutter senere er balladen der igen. AB for spillet sig fri til skud, som de sætter ind til stillingen 2-0.
I anden halvleg satte vi et rent U17/U19-hold på banen, pånær på målmandspositionen, hvor Thomas Mikkelsen.
Kort inde i anden halvleg fik vi dog reduceret. Nikolaj Johansen lagde en flot bold på tværs til Oskar Fenger, som flot satte afslutningen i kassen.
Fem minutter senere var gæsterne så tæt på igen at udbygge føringen efter et hjørnespark, hvor bolden efter en luftduel ender for fødderne af en AB-spiller, der sparker direkte på stolpen. Uhyre tæt på gæsternes tredje mål i kampen.
Det blev dog til 3-1 i opgøret kort efter, da et flot indlæg bliver sendt ind bagerst i feltet fra AB's højre side, som bliver taget ned og prikket videre til en medspiller, der igen sender den på tværs af feltet til en helt fri AB-angriber, der med en glidende tackling sender bolden i kassen.
Mere blev det ikke til i testopgøret, det altså endte med et nederlag mod AB Gladsaxe.