
Luis Binks: Generel dårlig kamp fra os
26.04.2026 17:03
Søndag eftermiddag gik turen til Haderslev, hvor Sønderjyske ventede på Sydbank Park.
Her blev det dog langt fra samme oplevelse, som på Brøndby Stadion for lidt over en uge siden. Det endte nemlig med en snitter på 3-0.
Luis Binks satte efter kampen ord på oplevelsen i Sønderjylland.
- Vi fik ikke en god start på kampen. De virkede mere oplagte end os, og jeg ved ikke lige hvorfor. Måske kampen på Brøndby Stadion sad lidt i hovederne på os. Vi fik ikke en god start på opgøret, og vi spillede under niveau gennem hele kampen.
- Man kan altid komme bagud, men så handler det om, hvordan man kommer tilbage. Det gjorde vi ikke. Det var bare en generel dårlig kamp fra os i dag, fortæller Luis Binks.