
Bartosz Slisz på Landsholdsvæggen
16.04.2026 10:44
Torsdag eftermiddag kunne Bartosz Slisz traditionen tro lade sig hylde foran holdkammerater, stab og klubbens medarbejdere, efter han selv løftede sløret for sit navn på landsholdsvæggen som den 111. spiller i Brøndby IF's historie.
Midtbanespilleren, der kom til i januars transfervindue, fik i den forgange landsholdspause sin første optræden for det polske A-landshold som Brøndby-spiller, da han blev skiftet ind i VM-playoff-kampen mod Albanien, der endte med en polsk sejr på 2-1.
Med denne optræden står 27-årige Slisz noteret for 22 landskampe i den polske nationaldragt, mens han nu er blevet foreviget på Landsholdsvæggen ved indgangen til Sydsiden.
Selv fortæller Slisz om det at komme Landsholdsvæggen:
⁃ Det er et stolt øjeblik for mig at se mit navn på væggen blandt så mange store spillere. Det betyder meget for mig. Alle spillere skriver deres egen historie, men vigtigst af alt er den historie, vi skriver sammen som klub. Jeg elsker at være her og repræsentere både klubben og mit landshold, siger vores polak.










