
Se det første interview med Steve Cooper på Brøndby TV
11.09.2025 18:18
Tirsdag blev Steve Cooper præsenteret som ny cheftræner i spidsen for Brøndby IF, og inde på Brøndby TV kan du nu se det første, længere interview med den nye cheftræner.
Efter et par dage, som har budt på at lære truppen, staben og omgivelserne bedre at kende, har vi taget en snak med den 45-årige waliser, som er landet på Vestegnen.
- Noget af det første, jeg sagde til spillertruppen og staben, det var, at det er mig, som tilslutter mig jer - så jeg vil være én af jer. Og det føler jeg allerede, at jeg er. Jeg vil bløde for den her klub, fortæller Cooper bl.a. i interviewet.
- Jeg tror på, at for at få alt ud af dit arbejde, så skal du være en del af fællesskabet, og det er man ved at være en del af klubben.