Overblik: Sådan gik det vores spillere afsted med landshold

11.09.2025 09:26

Foto: NFSBIF

Den første landsholdstermin i indeværende sæson er nu overstået, og vi har haft spillere i aktion henover den seneste uges tid på tværs af Superliga-truppen og Masterclass.

Vi har samlet et overblik over kampene herunder.

Patrick Pentz og Michael Gregoritsch 🇦🇹
Vores to østrigere var afsted med det østrigske landshold, som mødte Cypern og Bosnien-Hercegovina i to VM-kvalifikationskampe.

Her blev Gregoritsch indskiftet efter pausen i østrigernes første kamp mod Cypern, mens Pentz så til fra bænken, da Østrig vandt med 1-0 over Cypern. 

I deres anden kamp skulle vores to østrigere op imod Tahirovic og Bosnien-Hercegovina, og her startede Gregoritsch inde og fik den første time af opgøret, som østrigerne vandt med 2-1. 

Benjamin Tahirovic 🇧🇦
Vores midtbanespiller skulle igen afsted med Bosnien-Hercegovinas landshold, der ligesom Pentz og Gregoritsch skulle i aktion i to VM-kvalifikationskampe.

Her scorede Tahirovic i det første opgør mod San Marino til 1-0 i en kamp, som endte med en sejr på hele 6-0. Tahirovic fik 76 minutter på banen, mens San Marino fik et direkte rødt kort allerede efter kampens første kvarter.

I den anden kamp mod Østrig startede Tahirovic inde og fik de første 70 minutter på banen, inden han blev skiftet ud i opgøret, som Tahirovic og co. tabte med 2-1 til Østrig.

Mamadou Jalloh 🇸🇱
Vores udlejede Masterclass-målmand Mamadou Jalloh var for første gang udtaget til Sierra Leones A-landshold.

Med målmandstalentet i truppen, spillede Sierra Leone to kampe i VM-kvalifikationen mod hhv. Guinea Bissau og Etiopien, som endte henholdsvis 1-1 og en sejr på 2-0, som Jalloh begge overværede fra bænken.

Noah Nartey U21 🇩🇰
Nartey var afsted med U21-landsholdet, som spillede en testkamp mod Norge samt en EM-kvalifikationskamp mod Wales.

Her startede Nartey inde i den første testkamp mod Norge, som endte med et nederlag på 1-0. I det andet opgør skulle de op imod Wales, og her startede Nartey inde, da danskerne fik vendt en mareridtsstart på 0-2 efter den første halve time, som blev vekslet til en dansk 6-2-sejr over waliserne.

Philip Søndergaard U19 🇩🇰
Forsvarsspilleren er en del af en 20-mand stor trup, som møder Norge og Rumænien i to testkampe på dansk grund. 

Her startede Søndergaard inde i begge kampe for danskerne, som spillede 1-1 mod Rumænien og et nederlag på 3-2 mod Norge.

Jacob Ambæk, Ali Al-Najar, Viggo Poulsen og Gustav Ruby-Johansen U18 🇩🇰
De fire Masterclass-spillere skulle samles med det danske U18-landshold i Sverige, hvor der ventede tre kampe for drengene mod henholdsvis Sverige, Norge og Ukraine.  

Raphael Canut, Malthe Mortensen, Elias Hansen, Ekene Chukwuani og Elias Broberg U17 🇩🇰
Masterclass-spillerne skulle samles med det danske U17-landshold i Holland, hvor de undervejs mødte Belgien og Holland i to testkampe.

Tobias Baden Ekstrand U16 🇩🇰
Ekstrand deltog i en 4-nationers mini turnering, hvor han spillede tre kampe undervejs.