
Nederlag ude mod AGF
21.09.2025 18:10
Det endte endte med et nederlag på 1-0, da vi søndag arten mødte AGF ude på Ceres Park Vejlby.
I et ellers tæt første kvarter kom vores bedste chance i første halvleg, efter Filip Bundgaard var tæt på at bringe os foran, da han kom igennem i feltet og fik sendt sit forsøg lige akkurat over mål.
Ellers var det et AGF-mandskab som sad tungt på første halvleg hvor de flere gange kom igennem på fløjene, og som gav nogle farlige muligheder til hjemmeholdet.
Efter en halv times spil kom aarhusianerne så på tavlen. Sean Klaiber fik væltet en AGF-spiller inde i feltet, og efter en længere VAR-gennemgang takserede kampens dommer det til et straffespark, som hjemmeholdets Kristian Arnstad eksekverede på til stillingen 1-0.
AGF fortsatte med at presse på, og det gav Tobias Bech en friløber kort før pausen, som Patrick Pentz fik reddet. Der blev ikke scoret yderligere, og derfor gik vi til pause med et mål bagud.
Efter pausen var Fukuda tæt på at bringe balance i opgøret, da Divkovic havde sendt et flot indlæg over mod bagerste stang, hvor en fri Fukuda dog fik headet lige på Jesper Hansen i målet.
Det bølgede generelt frem og tilbage for mandskaberne i anden halvleg, men efter godt og vel en times spil arbejdede Brøndby-spillerne sig bedre ind i opgøret og fik etableret spil oppe på hjemmeholdets banehalvdel.
Særligt Noah Nartey fik pustet nyt liv i Brøndby-offensiven med sin indskiftning, der gav flere lige ved og næsten-muligheder i århusianernes felt. Men det kastede desvære ingen scoringer af sig, og derfor måtte vi tage fra Aarhus med et 1-0-nederlag.