
Jobopslag: Masterclass søger Head of Physical Performance
04.11.2025 12:08
I Brøndby Masterclass udvikles fremtidens fodboldspillere - både som mennesker og atleter. I Masterclass arbejdes der målrettet på at skabe et miljø, hvor dedikation, viden og fællesskab driver individuel og kollektiv udvikling.
Som en del af Masterclass bliver du en central brik i vores sportslige og fysiske udviklingsmiljø, hvor tværfagligt samarbejde er i centrum.
Om stillingen
Vi søger pr. 1. januar 2026 en ansvarlig fysisk træner til Brøndby Masterclass, som samtidig får primært holdansvar for U19.
Rollen kombinerer strategisk ansvar for den samlede fysiske udvikling i Masterclass med hands-on arbejde tæt på spillere og trænere i det daglige.
Som ansvarlig fysisk træner får du det overordnede ansvar for at fastholde og videreudvikle den røde tråd i den fysiske træning fra U12 til U19, med et særligt fokus på at sikre en kontinuerlig og målrettet udvikling frem mod førsteholdet.