
Brøndby IF åbner Familie Lounge to lørdage i november
30.10.2025 11:32
Efteråret er over os, og november byder på masser af aktiviteter for blågule familier. Se vores program.
Her åbner vi dørene til Familie Lounge to lørdage i november, hvor børn, unge og deres familier kan få en stadionoplevelse på børnevenlige tidspunkter.
Arrangementerne er gratis, og alle kan komme.
Datoer og tidspunkter
- Lør. 8. nov. kl. 10:00 - 14:00
- Lør. 29. nov. kl. 10:00 - 14:00
Programmet for begge datoer
Vi gentager magien fra kampdage, med lidt ekstra krydderi – bare uden selve kampen. Det betyder, at du og familien kan opleve:
• Panna-turnering sammen med ARKEN THIRD SPACE og Jugadores.
• Hoppepude, spil og konkurrencer
• Musikworkshop Skab din lyd – del din vibe,
• Rundvisninger på Brøndby Stadion, forbeholdt Brøndby Junior-medlemmer
• Skattejagt
• Highfives og fotos med Nanok
• Mulighed for at overvære Superligatruppen træne på Bane 1 og efterfølgende få en autograf, med forbehold for ændringer i træningsprogrammet.
Alt sammen i børnevenlige omgivelser, hvor I kan udforske stadion, lege og møde andre Brøndby-fans.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe snacks og drikke i cafeen i Familie Loungen, ligesom der bliver tændt op i grillen, så man kan købe en grill pølse.
ARKEN THIRD SPACE x Brøndby IF
Som en del af samarbejdet med mellem Brøndby IF og ARKEN, rykker Third Space ud på Brøndby Stadion, og bliver en del af de to events i november.
Her vil Third Space sammen med Jugadores afholde panna-turneringer, med mulighed for at vinde flotte præmier. Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig her eller direkte på dagen.
Lør. 8. november kl. 10:30 - tilmeld her
Lør. 29. november kl. 10:30 - tilmeld her
Skab din egen lyd
Derudover kan man prøve kræfter med musikworkshoppen Skab din lyd – del din vibe, hvor unge fra Ishøj Ungdom viser, hvordan du kan lave og dele din egen musik. Du kan prøve at optage, mixe og få feedback fra andre unge - eller bare komme forbi og lytte med.
I Familie Loungen til der også være mulighed for at købe den nye streetwear kollektion ’2660 x BIF’, der er det nyeste resultat af det tætte samarbejde mellem Brøndby IF og NGO’en Turning Tables Danmark.
Kollektion er designet og udviklet af unge fra Brøndby Strand, og overskuddet fra salget går ubeskåret til Turning Tables’ arbejde i Brøndby Strand.